Kategoriarkiv: Hormonforstyrrende stoffer

Ny rapport om kemi i tøj fra Greenpeace

Udgivet den af
Svar

Dette, nedenfor, skriver Greenpeace på deres hjemmeside i dag. Men for den hurtige opsummering: hvad kan du selv gøre? H&M er det eneste store brand herhjemme der har lovet og er startet på at udfase kemikalier fra 2013. GO H&M! Det engelske C&A og Marks & Spencers ditto. Brugt og dermed vasket tøj indeholder væsentligt mindre kemi (men det er jo så vasket ud i vandmiljøet). Så brugt tøj er også sundt tøj! Dog ikke noget som helst tøj med print. Alt tøj med print på var der ftalater i. Læs mere nederst om hvilke andre mærker der gør hvad ang. udfasning af skadelig kemi.

“Kræftfremkaldende og hormonforstyrrende konsekvenser er blandt virkningerne af kemikalier, der i stor stil bliver brugt i tøjproduktionen. Greenpeace har lavet en række omfattende tests af 141 stykker tøj fra de største tøjfirmaer i verden. 63 procent af alle prøver afslører farlige kemikalier. Prøverne viser rester af ftalater, nonylphenolethoxylat (NPE), der nedbrydes til et hormonforstyrrende stof samt aminer, som kan være kræftfremkaldende.

Den danske tøjkoncern, Bestseller, holder sig ikke tilbage, når det drejer sig om brugen af kemikalier. I samtlige prøver af tøjet fra Only fandt man NPE. De samme kemikalier fandt man i 80 procent af tøjet fra Vero Moda og 60 procent i tøjet fra Jack & Jones.

”Det er stærkt bekymrende, at mennesker og miljø udsættes for de skadelige og farlige kemikalier. Derfor sætter Greenpeace-undersøgelsen en tyk streg under, hvor vigtigt det er, at få tøjproducenterne til at skifte til en tøjproduktion, der slet ikke benytter sig af disse typer kemikalier,” siger kemimedarbejder i Greenpeace, Erik Albertsen.”

Læs hele rapporten her: http://www.greenpeace.org/denmark/Global/denmark/Kemi/2012/dokumenter/121120_Toxic_Threads_The_Big_Fashion_Stitch-Up.pdf

Rapporten skriver også:

“The brands’ Detox statuses.
Engaged Detox brands are those brands that have
made a credible zero discharge commitment and are
taking some steps to implement this. Implementation
plans are on the right track but need to become more
concrete, and more steps need to be taken faster. For
example, Puma, Nike, Adidas, and Li Ning need to join
H&M and C&A, and most recently Marks & Spencer, in
their commitment to local online disclosure of releases
of hazardous chemicals by some of their suppliers,
within the next three months. All these joint roadmap
brands, plus C&A, need to join H&M and Marks &
Spencer by setting clearer timelines and end dates
and verification procedures that will show they have
“reached zero discharge” for widely used hazardous
substances such as NPEs.
Detox greenwashers are those brands that have
declared a Zero Discharge intention and have joined
the joint roadmap activities and process, but have
not made a credible individual commitment or action
plan in their own right. For example, G-Star Raw, Jack
Wolfskin, and Levi’s. These brands need to revise
their partial commitment to clearly adopt the complete
paradigm shift to hazardous chemicals elimination,
and develop an individual action plan to implement
this Detox commitment.
Detox laggards or villains; Laggards are those
brands with chemicals management policies and
programmes that have yet to make a credible
commitment to Zero Discharges. For example, Zara,
PVH (Calvin Klein, Tommy Hilfiger), Mango, and
GAP. Villains are those brands with little or no policy
or programme for chemicals management, and no
commitment to Zero Discharges. For example, Esprit,
Metersbonwe, Victoria’s Secret. These brands need
to make a publicly credible Detox commitment that
transforms their approach to hazardous chemicals.
(See: Key steps to detox our clothes, page 40).”

Småbørn og støv – er det ikke lidt hysterisk?

Udgivet den af
2

I denne undersøgelse fik mere end 80 småbørn (12-36 måneder gamle) tørret fingre med en vådserviet, og denne, samt støvet i deres hjem, blev analyseret for flammehæmmere fra elektronikudstyr. Både flammehæmmere i støv og på vådservietten var direkte sammenlignelige med niveauer i blodet – dvs jo bedre du fjerner støvet fra elektronik og andre steder, og jo mere du tørrer fingre mens dit barn er i hjemmet, jo mindre er det eksponeret for flammehæmmere fra printer, computere og elkedel. ELLER man kan vælge at prøve at købe elektronik uden flammehæmmere – feks. det nye Samsung fladskerms TV, læs mere HER. Eller man kan prøve på at samle elektronikken i et seperat rum – feks kontor – hvor børn ikke opholder sig hyppigt, og hvor det er let at tørre af/støvsuge/gøre rent..

Denne undersøgelse nævner kun flammehæmmere, der er kendt for at efterligne thyroidea hormoner i kroppen – dvs forstyrrelser af metabolisme funktioner -  men også andre kemikalier opfører sig på samme måde (ftalater, bly, kviksølv og andre tungmetaller mv), og befinder sig i støvet i vores hjem. Derfor: tør støv af og støvsug ofte – og håndter støvsugerposen/skuffen meget forsigtigt når den tømmes!

Og selvom vores små kravlende, savlende guldklumper skal beskyttes bedst muligt, er det faktisk dig selv som gravid der bør beskyttes mest, fordi fostre er mest udsatte. Så når diverse bloggere beskriver det som superhysterisk og speltagtigtg og NU må graviditetshysteriet stoppe, så er det egentlig bare sund fornuft, og noget der bør prioriteres langt over indkøb af den helt rigtige strækmærke olie og babytøj str 56.. Læs hvad Miljøministeriet mener om dette HER. Se test af vådservietters rengøringsevne HER.

Herhjemme har vi en Roomba robotstøvsuger – og selvom TÆNK mener at robotstøvsugere ikke duer til at gøre ordentligt rent, kan jeg (og stortset alle dem jeg kender der også har en) dokumentere den ene efter den anden skuffe fuld af støv, sand nullermænd osv HVER dag når den har kørt.. så KLART er det at foretrække sådan en, frem for støvsugning en gang hver anden uge (som det blev til da vi ikke havde den).

Læs originalartikel her:

Serum PBDEs in a North Carolina Toddler Cohort: Associations with Handwipes, House Dust, and Socioeconomic Variables

Abstract

Background: Polybrominated diphenyl ethers (PBDEs) are persistent, bioaccumulative, and endocrine-disrupting chemicals.

Objectives: We used handwipes to estimate exposure to PBDEs in house dust among toddlers and examined sex, age, breast-feeding, race, and parents’ education as predictors of serum PBDEs.

Methods: Eighty-three children from 12 to 36 months of age were enrolled in North Carolina between May 2009 and November 2010. Blood, handwipe, and house dust samples were collected and analyzed for PBDEs. A questionnaire was administered to collect demographic data.

Results: PBDEs were detected in all serum samples (geometric mean for ΣpentaBDE in serum was 43.3 ng/g lipid), 98% of the handwipe samples, and 100% of the dust samples. Serum ΣpentaBDEs were significantly correlated with both handwipe and house dust ΣpentaBDE levels, but were more strongly associated with handwipe levels (r = 0.57; p < 0.001 vs. r = 0.35; p < 0.01). Multivariate model estimates revealed that handwipe levels, child’s sex, child’s age, and father’s education accounted for 39% of the variation in serum ΣBDE3 levels (sum of BDEs 47, 99, and 100). In contrast, age, handwipe levels, and breast-feeding duration explained 39% of the variation in serum BDE 153.

Conclusions: Our study suggests that hand-to-mouth activity may be a significant source of exposure to PBDEs. Furthermore, age, socioeconomic status, and breast-feeding were significant predictors of exposure, but associations varied by congener. Specifically, serum ΣBDE3 was inversely associated with socioeconomic status, whereas serum BDE-153 was positively associated with duration of breast-feeding and mother’s education.

http://ehp03.niehs.nih.gov/article/fetchArticle.action?articleURI=info%3Adoi%2F10.1289%2Fehp.1104802

Sojamælk: et spildprodukt

Udgivet den af
1

Soja er nemt og en nærmest uundgåelig proteinkilde for vegetarer. Specielt sojamælk er et super nemt alternativ til mælkeallergikere og vegetarer. Jeg er selv indimellem forfalden til en rigtig god latte med sojaskum – fordi jeg ikke tåler alm. pasteuriseret komælk (jeg tåler rå, upasteuriseret fløde fint), og det er nemt i en travl hverdag. Og rismælk? Det er bare en anden form for planteappelsinjuice, og det er ikke godt i kaffen (eller for tænderne), da det ikke indeholder proteiner men kun hurtige kulhydrater. Drik det som juice, hvis det endelig er.

Så hvad er problemet? Problemet er, at sojaprodukter er ret usunde i de mængder og den form der er tilgængelig i din helsekost. Derfor: spis proteiner fra ordentligt kogte bønner og linser, æg og mejeriprodukter, og hvis du vil spare på dit kødforbrug så hold dig til fisk og kylling. Kylling fordi fugl i det store energi regnskab bruger mindre fodermængder pr kg end andre dyr, og fisk fordi du (og dit barn) ellers vil mangle de essentielle marine fedtsyrer og mineraler.Og ellers, spis kun kød fra græsfodrede dyr (øko er reguleret så der skal græsses en stor del af året), det giver en langt sundere omega fordeling i kødet. Alle dyr fodres almindeligvis med ret meget soja hvis de ikke går på græs.. det er langt nemmere og billigere end hø og græs fodring desværre.

Hvorfor er soja skidt for mig? (Artikel oversat fra original artikel her: http://www.nourishingourchildren.org/Soy.html)

Hundredvis af undersøgelser viser en sammenhæng mellem moderne, forarbejdet soja og fejlernæring, fordøjelsesproblemer, thyroidea dysfunktion, kognitiv tilbagegang, reproduktive lidelser, fejl i immunsystemet, og endda hjertesygdomme og kræft. Hvordan kan soja være knyttet til al den sygdom? Fordi sojabønner indeholder mange naturligt forekommende toksiner. Alle bælgfrugter indeholder giftstoffer, men problemet med soja er, at toksiner heri findes i et meget højt niveau og er resistente over for de traditionelle måder at komme af med dem.

Langtids og langsom fermentering (som i den traditionelle produktion af miso, tempeh og soja sauce) fjerner bedre fytinsyre og andre fordøjelses hæmmere, men ikke phytoøstrogenerne (der er hormonforstyrrende) i soja.

Myter Om Isoflavoner

En af de mest udbredte myter er, at soja østrogener (isoflavoner) er gavnligt for dit helbred. Isoflavoner er de østrogen-lignende stoffer, der forekommer naturligt i sojaprodukter. De fungerer som plantens naturlige pesticider, hvilket gør insekter sterile. Forskning har vist, at isoflavoner kan forhindre ægløsning og stimulere væksten af ​​kræftceller. Så lidt som 38 mg isoflavoner per dag (mindre end den mængde, som findes i en kop sojamælk) kan resultere i hypothyroidisme med symptomer på sløvhed, forstoppelse, vægtforøgelse og træthed. Isoflavoner i soja har vist sig at forårsage reproduktive problemer, barnløshed, skjoldbruskkirtel sygdomme og leversygdom hos mus, rotter, geparder, stør, vagtler, får, svin og silkeaber.

Traditionelle Versus Moderne sojaprodukter

Det er vigtigt at skelne mellem traditionelle og moderne sojaprodukter. I Asien blev de traditionelle sojaprodukter indtaget i små mængder, som regel som et gæret krydderi. Traditionelle fermenterede sojaprodukter omfatter miso, sojasauce, tempeh og natto. Tofu er udarbejdet af en udfældnings proces, der får fjernet nogle af “anti-næringsstofferne”, og tofu blev ofte derefter gæret. Tofu blev normalt indtaget i små mængder i fiske bouillon, som gav masser af kompenserende mineraler og stoffer, der understøtter thyorideafunktionen. Sojamælk gennemgik en meget lang forberedelses proces, for at slippe af med anti-næringsstoffer, og det blev indtaget med rejer eller æggeblomme, der også kompenserer for de mange anti-næringsstoffer. Sojamælk var mest for de ældre, og undertiden blev det givet til ammende mødre, men aldrig for børn i voksealderen.

Problemer med sojaprotein isolat

Moderne sojaprodukter er meget forskellige. De fleste er fremstillet med sojaproteinisolat (SPI), som er et proteinrigt pulver, der ekstraheres i en industriel proces med affaldsproduktet fra sojaolie fremstilling. Det er branchens måde at lave fortjeneste på et spildprodukt. Industrien brugte over 30 år og milliarder af dollars på at udvikle SPI.

Sojaproteinisolat fremstilles ved meget høje temperaturer og tryk. Denne behandling skal slippe af med nogle af anti-næringsstofferne i sojabønner, men desværre denatureres (ødelægges) mange soja proteiner i processen, herunder lysin. Derfor skal voksende dyr, der fodres med soja, have et lysin supplement. Ved fodrings undersøgelser forårsager SPI mange næringsstof mangler hos rotter. At soja forårsager B12 og zink mangel er almindeligt.

Selvom SPI tilsættes mange fødevarer, blev det aldrig i USA givet GRAS status, som betyder “generelt anerkendt som sikre”. FDA (USA’s “fødevarestyrelsen”) gav kun GRAS status til SPI til brug som bindemiddel i papkasser. Under behandlingen af ​​soja, dannes mange andre toksiner, herunder nitrater (som er carcinogener) og et toksin kaldet lysinoalanine. Det var bekymring om lysinoalanine i SPI, der fik FDA til at nægte det GRAS status som et tilsætningsstof i fødevarer.

På trods af alle disse problemer, er SPI den grundlæggende ingrediens i soja modermælkserstatning i USA og FDA tillader endda en sundhedsanprisning for fødevarer, der indeholder 6,25 gram SPI per portion.

Problemer med soja modermælkserstatning

Spædbørn på soja modermælkserstatning (MME – fås kun i USA og er ikke tilladt i DK) får faretruende høje niveauer af sojaisoflavoner. Det kan betyde ti gange det niveau, der kan forårsage skjoldbruskkirtel suppression hos voksne efter tre måneder, og otte gange det niveau, der kan medføre hormonelle forandringer hos voksne efter blot en måned.

Ifølge en schweizisk rapport (se referencer i link), får voksne kvinder der indtager 100 mg isoflavoner (ca. 2 kopper sojamælk, eller 1 kop kogte sojabønner) østrogen der svarer til en p-pille. Dette betyder for et barn på 6 kg, at 10 mg svarer til en p-pille. Således er den gennemsnitlige mængde af soja-baseret MME tilsvarende mindst fire p-piller. Fordi babyer er mere sårbare end voksne overfor virkningerne af østrogenligende stoffer, kan virkningerne faktisk være meget større end for fire p-piller.

Kilder og mere information: http://www.westonaprice.org/soy-alert

Læs mere om soja i et tidligere blogindlæg her: http://mkittekat.dk/?p=906

Dåsemad not-so-good

Udgivet den af
2

Svenske journalister har ageret forsøgskaniner i eget eksperiment, hvor de har spist udelukkende dåsemad i 3 dage. Deres Bisfenol A niveau steg med mellem 2800 og 4600 procent!

Derfor: spis frisk mad! Langt størstedelen af hverdagskemien vi udsættes for, får vi gennem munden. Hvis du ikke kan undvære de flåede tomater, så køb dem på glas (Alfred og Katrines tomater fås som relish, ketchup suppe, pesto mfl på fine og genbrugelige glasflasker i Super Brugsen, eller du kan få ikke øko mosede tomater på karton, der ikke er BPA behandlet på indersiden).

Derudover, hvis du absolut skal have dåsemad, så vælg så vidt muligt dem uden den smarte træk-op-ring, og som man i stedet skal åbne med dåseåbner. De slags dåser er nemlig belagt på indersiden med mindre BPA.

Artiklen fra 8sidor.se:

Mycket bisfenol A i konservburkar

Publicerad: 2012-06-04

Ämnet bisfenol A förbjöds
för ett tag sedan i nappflaskor
och lock till barnmatsburkar.
Men ämnet finns även
i konservburkar av plåt.
Maten i burkarna tar åt
sig ämnet och den som
äter får i sig mycket bisfenol A.

Svenska Dagbladet lät några
journalister äta mat från
konservburkar i två dagar.
Sedan mätte experter hur mycket
bisfenol A journalisterna hade i kroppen
Ökningen var mycket stor.
mellan 2800 och 4600 procent.

- Jag trodde inte att man skulle
se så stora ökningar,
säger forskaren Christian Lind
på Lunds universitet.

Om det är farligt att ha så mycket
bisfenol A i kroppen är osäkert.
Forskarna vet inte.
Men den som vill få i sig mindre
av ämnet ska sluta äta mat
från konservburkar i metall.

Miljøgifte i Ticket to Heaven regntøj

Udgivet den af
Svar

Det svenske forbrugermagasin Testfakta har fundet at et regnsæt fra Ticket to Heaven i modellen Janis, der er testet positiv for blyrester i stoffets print samt tungmetallet kadmium og det hormonforstyrrende stof DEHP i pulleren til lynlåsen. Regnsættet, der bliver solgt på nettet og i butikker landet over, får desuden dårlige karakterer for vandtæthed og slidstyrke sammenlignet med andre mærker af regntøj til børn, som TestFakta har afprøvet. På deres hjemmesiden lover Ticket to Heaven, at deres regntøj ikke indeholder skadelige stoffer som ‘phtalater, PVC og nikkel’.

BLY Stoffet til regntøjet indeholdt ifølge testen 120 mikrogram bly pr. kilo. Reglerne i Danmark tillader 100 mikrogram bly pr. kilo. Bly er et tungmetal, som ophobes i naturen og er sundhedsskadeligt selv i små mængder. Børn er særligt følsomme forpåvirkning af bly.

KADMIUM I pulleren til lynlåsen fandt den svenske test tungmetallet Kadmium i en koncentration på 450 mikrogram pr. kilo. Kadmium må som udgangspunkt ikke tilsættes til plast som stabilisator, overfladebehandling (kadmiering) eller som farvestof. I visse tilfælde kan det være tilladt at tilsætte Kadmium.

Om regntøjet på dette punkt overskrider reglerne, vil afhænge af, i hvilken egenskab man har tilsat kadmium til trække-dimsen, og det kræver nærmere undersøgelse, oplyser Miljøstyrelsen. Kadmium kan belaste miljøet og nyrerne selv i små mængder.

DEHP I pulleren til lynlåsen fandt TestFakta en koncentration af DEHP på 5,6 procent. DEHP er en af de mest udstkældte ftalater, og er forbudt i legetøj og en lang række produkter til børn under 14 år. Da der kan ske forurening med DEHP i produktionen, er der i legetøj tilladt en bagatelgrænse på 0,1 procent DEHP. Reglerne gælder dog ikke for børnetøj, hvor DEHP frit kan bruges til for eksempel at lave tryk på tøj eller – som her – til en puller til en lynlås. DEHP er miljøbelastende, hormonforstyrrende, kan skade forplantningsevnen (evnen til at få børn) og skade fosteret under graviditeten.

(Kilder: TestFakta, Miljøstyrelsen og Informationscenter for Miljø og Sundhed)

Læs Ekstrabladets artikel her.

Ptalater – hvordan undgår jeg dem i hverdagen..

Udgivet den af
2

Her er link til en undersøgelse om ftalater. Ptalater er plastblødgørere og sættes i forbindelse med abort og barnløshed mfl. Ftalater findes i bløde plastprodukter – badeforhæng, badedyr, sko, maling, sportsudstyr og tasker, pilatesbolde med mere.

Forbrugerkemi.dk skriver: De italienske forskere i undersøgelsen har fundet ud af, at par, som kæmper med at blive gravide, nok udsættes for flere ftalater i deres hverdag end par, som er blevet forældre på normal vis. Urinprøver fra par med børn og barnløse par viste større mængder ftalater hos de barnløse mænd og kvinder.

- Undersøgelsen peger på, at ftalater kan være med til at hindre både kvinder og mænd i at få børn siger Mia Kjærstad, Akademisk medarbejder i Informationscenter for Miljø & Sundhed. Flere af ftalaterne er mistænkt for at være hormonforstyrrende, og nogle af dem er også mistænkt for at kunne skade evnen til at få børn. Mistankerne kommer fra forsøg med dyr. Men nu ser forskerne altså også tegn på effekter hos mennesker, forklarer Mia Kjærstad. Læs mere her på Forbrugerkemi.dk.

Ftalater afgasser til indeluften fra elektriske apparater, møbler, sko, inventar, badedyr, legetøj til hunden mv. Ftalater i støv og luft fjernes ved udluftning 3 gange dagligt a 5 min. samt støvsugning ofte, og når man støver af med en engangsklud.

Tips om sko og støvler uden ftalater fra Miljøstyrelsen.dk

Badeforhæng uden ftalater mv. fra Badglad.dk

Pilatesbold uden ftalater fra Elastikshoppen.dk

Link: Urinary phthalate monoesters concentration in couples with infertility problems

Abstract

The widespread use of phthalates results in human exposure: phthalates are rapidly metabolized to their respective monoesters and other oxidative products, which are glucuronidated and excreted through the urine and feces. Several in vivo studies showed that some phthalates, in particular diethyl-hexyl phthalate (DEHP), diethyl phthalate (DEP), di(n-butyl)phthalate (DnBP) and n-butylbenzylphthalate (BBzP), are able to interact with the human endocrine system, interfering with the reproduction ability. In this study, 56 couples were recruited from a centre of assisted reproduction. Spot urine samples were collected and five urinary metabolites of the above phthalates were determined using an HPLC/MS/MS analytical method with isotopic dilution.

The results were compared with those of 56 couples of parents of one or more children and the statistical analysis revealed a significant difference between the two groups in terms of urinary concentrations of phthalates metabolites. A further step will be the correlation of these results with information on the life styles and working conditions collected through a specifically designed questionnaire.

 

Termotøj uden fluorstoffer fra Helsebarn.dk

Udgivet den af
2

Tid til forårstøj – selvom man ikke skulle tro det nu de har lovet sne i april!

Dette termotøj fra CareTec der fås hos Helsebarn.dk er uden fluorstoffer. Fluorstoffer bruges til rigtig meget overtøj, og er svært problematisk, da det ophobes i kroppen i mange år og er mistænkt for at være sundhedsskadeligt. Helsebarn.dk fører også nogle fine farver, tusser og modellervoks uden skidt i.. i det hele taget en fin netbutik med mange gode sager!

Klar til Storken – tips til gravide fra Miljøstyrelsen

Udgivet den af
Svar

Her er den: Miljøstyrelsens tips til gravide eller kommende gravide.

Enjoy!

http://klartilstorken.dk/

Her er et udpluk – se også “Test dig selv” siden:

Som kvinde bør du være ekstra opmærksom på kemikalierne, hvis du har planer om at blive gravid eller allerede er gravid. Vi har samlet en række enkle råd til dig, der er gravid eller gerne vil være det. Med disse fem råd er du godt i gang med god kemi.

  • Gå efter produkter med miljømærkerne Svanen og Blomsten, helst uden parfume.
  • Fjern støv en gang om ugen, og luft grundigt ud mindst to gange dagligt.
  • Minimer din udsættelse for kemikalier – undgå for eksempel maling, spray-produkter og hårfarve.
  • Varier dine råvarer, og spis mange forskellige fødevarer hver dag.
  • Indtag kun medicin og kosttilskud efter samråd med din læge. Det gælder også håndkøbsmedicin og naturmedicin.

 

Prioritering i din hverdag: hvordan undgår du den værste hverdags kemi?

Udgivet den af
Svar

Hvordan undgår jeg den allerværste kemi i min hverdag?

Det ville jeg rigtig gerne svare dig på. Men din og min hverdag er forskellige, både mht madvaner, indbo og adfærd. Og forurening og sygdom er et uhyre komplekst område. Men hvis du lærer at skille frygten for enkeltprodukter ud med ben hård prioritering – som kan ændre sig med årene, da industriens kemikalieforbrug ændres løbende – kan du gøre en forskel på din og familiens indtag af hverdagskemi.

Hvor starter jeg?!

Her er et tidligere indlæg om emnet. Afsnittet om præcis hvad du skal fokusere på findes i linket.

Hvis jeg selv skulle vælge 3 af dem ud, fordi jeg tror (!) de er vigtigst for dig, bliver de dette (hvis du er gravid/nybagt mor er den med maling også ekstra vigtig):

1) Luft ud 2-3 gange dagligt, støvsug ofte (køb en robotstøvsuger) og brug svanemærkede rengøringsmidler.

2) Spis ikke tunfisk, hellefisk, smørfisk, sværdfisk, sildehaj – spis mest små, unge fisk som ansjos, tobis og sardin.

3) Undgå flourkemi: al papir/papemballage (engangsemballage), ikke svanemærket maling, al slags impregnering, nye møbler, tæpper og tøj (køb brugt )

Her kan du se et indlæg om hvilke emballageprodukter indeholder flourkemi.

HER kan du se en hjemmeside om prioriteringer for gravides redebyggertrang: projectnesting.org

HER kan du se et indlæg om hvad forskerne helst undgår af madvarer derhjemme.

20120220-214008.jpg

20120220-214619.jpg

Deo-kemi

Udgivet den af
3

Al den fokus på deodoranter uden skidt kemi – hvorfor nu det? Er det ikke lidt hysterisk osv…

Baggrunden for min anbefaling af natrondeo kommer i dette indlæg. Det er nemlig sådan, at konserveringsstoffer, svedhæmmere o.a. Kan finde på at blive inde i din krop, når du bruger kemi på huden dagligt. Og det er ikke godt med hormonforstyrrende stoffer i nærkontakt med væv, der har en udbredt cancerstatistik. Læs mere her.

Aluminium er hovedingrediensen i antiperspirant deo, der virker ved at forhindre sved kirtler i at svede. Natrondeo virker ved at slå lugte baktusserne ihjel. Desværre er aluminium mistænkt for at ophobe sig i brystvævet under armen, når man dagligt smører aluminium deo i flydende form under armen. Her er 3 videnskabelige artikler der beskriver aluminium i brystvæv, samt en om parabener i brystvæv, og de pointerer alle at der er behov for flere undersøgelser da eksponering for aluminium og parabener i befolkningen er enorm, hvorfor det er vigtigt at få klarlagt konsekvenserne af de ophobede stoffer i kroppen.

Jeg synes selv det ikke er noget jeg har lyst til at gamble med, og har nu i flere år brugt natrondeo – se tidligere indlæg med opskrifter, min favorit er den piskede variant af kokos creme deoen – og er virkelig godt tilfreds med virkningen. Mange venner ditto.

An earlier age of breast cancer diagnosis related to more frequent use of antiperspirants/deodorants and underarm shaving
Breast cancer incidence suggests a lifestyle cause. A lifestyle factor used near the breast is the application of antiperspirants/deodorants accompanied by axillary shaving. A previous study did not support a link with breast cancer. If these habits have a role in breast cancer development, women using antiperspirants/deodorants and shaving their underarms frequently would be expected to have an earlier age of diagnosis than those doing so less often. An earlier age of diagnosis would also be expected in those starting to use deodorants and shaving at an earlier age. This is the first study to investigate the intensity of underarm exposure in a cohort of breast cancer survivors. Four hundred and thirty-seven females diagnosed with breast cancer were surveyed. Once grouped by their frequency of underarm hygiene habits, the mean age of diagnosis was the primary end point. Secondary end points included the overall frequency of these habits, and potential usage group confounding variables were evaluated. All statistical tests were two-sided. Frequency and earlier onset of antiperspirant/deodorant usage with underarm shaving were associated with an earlier age of breast cancer diagnosis. Combined habits are likely for this earlier age of diagnosis. In conclusion, underarm shaving with antiperspirant/deodorant use may play a role in breast cancer. It is not clear which of these components are involved. Reviewed literature insinuates absorption of aluminium salts facilitated by dermal barrier disruption. Case-controlled investigations are needed before alternative underarm hygiene habits are suggested.

Aluminium, antiperspirants and breast cancer
Aluminium salts are used as the active antiperspirant agent in underarm cosmetics, but the effects of widespread, long term and increasing use remain unknown, especially in relation to the breast, which is a local area of application. Clinical studies showing a disproportionately high incidence of breast cancer in the upper outer quadrant of the breast together with reports of genomic instability in outer quadrants of the breast provide supporting evidence for a role for locally applied cosmetic chemicals in the development of breast cancer. Aluminium is known to have a genotoxic profile, capable of causing both DNA alterations and epigenetic effects, and this would be consistent with a potential role in breast cancer if such effects occurred in breast cells. Oestrogen is a well established influence in breast cancer and its action, dependent on intracellular receptors which function as ligand-activated zinc finger transcription factors, suggests one possible point of interference from aluminium. Results reported here demonstrate that aluminium in the form of aluminium chloride or aluminium chlorhydrate can interfere with the function of oestrogen receptors of MCF7 human breast cancer cells both in terms of ligand binding and in terms of oestrogen-regulated reporter gene expression. This adds aluminium to the increasing list of metals capable of interfering with oestrogen action and termed metalloestrogens. Further studies are now needed to identify the molecular basis of this action, the longer term effects of aluminium exposure and whether aluminium can cause aberrations to other signalling pathways in breast cells. Given the wide exposure of the human population to antiperspirants, it will be important to establish dermal absorption in the local area of the breast and whether long term low level absorption could play a role in the increasing incidence of breast cancer.

Aluminium in human breast tissue
Aluminium is omnipresent in everyday life and increased exposure is resulting in a burgeoning body burden of this non-essential metal. Personal care products are potential contributors to the body burden of aluminium and recent evidence has linked breast cancer with aluminium-based antiperspirants. We have used graphite furnace atomic absorption spectrometry (GFAAS) to measure the aluminium content in breast biopsies obtained following mastectomies. The aluminium content of breast tissue and breast tissue fat were in the range 4–437 nmol/g dry wt. and 3–192 nmol/g oil, respectively. The aluminium content of breast tissue in the outer regions (axilla and lateral) was significantly higher (P = 0.033) than the inner regions (middle and medial) of the breast. Whether differences in the regional distribution of aluminium in the breast are related to the known higher incidence of tumours in the outer upper quadrant of the breast remains to be ascertained.

Parabener fundet i brystvæv.
Forbrugerkemi skriver her om fund af parabener i brystvæv, udopereret under fjernelse af cancerramt brystvæv. Selvom parabenerne ikke kan samme kædes med deodorant brug, er det ubehagelig viden at brystvæv indeholder stofferne i de mængder – og at det er i kanten af brystet stofferne sidder (ikke midt i brystvævet). Læs originalartiklen her.
Forbrugerkemi.dk

20120217-235310.jpg