Tag-arkiv: hormonforstyrrende stoffer

Småbørn og støv – er det ikke lidt hysterisk?

Udgivet den af
2

I denne undersøgelse fik mere end 80 småbørn (12-36 måneder gamle) tørret fingre med en vådserviet, og denne, samt støvet i deres hjem, blev analyseret for flammehæmmere fra elektronikudstyr. Både flammehæmmere i støv og på vådservietten var direkte sammenlignelige med niveauer i blodet – dvs jo bedre du fjerner støvet fra elektronik og andre steder, og jo mere du tørrer fingre mens dit barn er i hjemmet, jo mindre er det eksponeret for flammehæmmere fra printer, computere og elkedel. ELLER man kan vælge at prøve at købe elektronik uden flammehæmmere – feks. det nye Samsung fladskerms TV, læs mere HER. Eller man kan prøve på at samle elektronikken i et seperat rum – feks kontor – hvor børn ikke opholder sig hyppigt, og hvor det er let at tørre af/støvsuge/gøre rent..

Denne undersøgelse nævner kun flammehæmmere, der er kendt for at efterligne thyroidea hormoner i kroppen – dvs forstyrrelser af metabolisme funktioner -  men også andre kemikalier opfører sig på samme måde (ftalater, bly, kviksølv og andre tungmetaller mv), og befinder sig i støvet i vores hjem. Derfor: tør støv af og støvsug ofte – og håndter støvsugerposen/skuffen meget forsigtigt når den tømmes!

Og selvom vores små kravlende, savlende guldklumper skal beskyttes bedst muligt, er det faktisk dig selv som gravid der bør beskyttes mest, fordi fostre er mest udsatte. Så når diverse bloggere beskriver det som superhysterisk og speltagtigtg og NU må graviditetshysteriet stoppe, så er det egentlig bare sund fornuft, og noget der bør prioriteres langt over indkøb af den helt rigtige strækmærke olie og babytøj str 56.. Læs hvad Miljøministeriet mener om dette HER. Se test af vådservietters rengøringsevne HER.

Herhjemme har vi en Roomba robotstøvsuger – og selvom TÆNK mener at robotstøvsugere ikke duer til at gøre ordentligt rent, kan jeg (og stortset alle dem jeg kender der også har en) dokumentere den ene efter den anden skuffe fuld af støv, sand nullermænd osv HVER dag når den har kørt.. så KLART er det at foretrække sådan en, frem for støvsugning en gang hver anden uge (som det blev til da vi ikke havde den).

Læs originalartikel her:

Serum PBDEs in a North Carolina Toddler Cohort: Associations with Handwipes, House Dust, and Socioeconomic Variables

Abstract

Background: Polybrominated diphenyl ethers (PBDEs) are persistent, bioaccumulative, and endocrine-disrupting chemicals.

Objectives: We used handwipes to estimate exposure to PBDEs in house dust among toddlers and examined sex, age, breast-feeding, race, and parents’ education as predictors of serum PBDEs.

Methods: Eighty-three children from 12 to 36 months of age were enrolled in North Carolina between May 2009 and November 2010. Blood, handwipe, and house dust samples were collected and analyzed for PBDEs. A questionnaire was administered to collect demographic data.

Results: PBDEs were detected in all serum samples (geometric mean for ΣpentaBDE in serum was 43.3 ng/g lipid), 98% of the handwipe samples, and 100% of the dust samples. Serum ΣpentaBDEs were significantly correlated with both handwipe and house dust ΣpentaBDE levels, but were more strongly associated with handwipe levels (r = 0.57; p < 0.001 vs. r = 0.35; p < 0.01). Multivariate model estimates revealed that handwipe levels, child’s sex, child’s age, and father’s education accounted for 39% of the variation in serum ΣBDE3 levels (sum of BDEs 47, 99, and 100). In contrast, age, handwipe levels, and breast-feeding duration explained 39% of the variation in serum BDE 153.

Conclusions: Our study suggests that hand-to-mouth activity may be a significant source of exposure to PBDEs. Furthermore, age, socioeconomic status, and breast-feeding were significant predictors of exposure, but associations varied by congener. Specifically, serum ΣBDE3 was inversely associated with socioeconomic status, whereas serum BDE-153 was positively associated with duration of breast-feeding and mother’s education.

http://ehp03.niehs.nih.gov/article/fetchArticle.action?articleURI=info%3Adoi%2F10.1289%2Fehp.1104802

Soja eksponering tidligt i livet og kønsspecifik adfærd hos børn

Udgivet den af
Svar

I USA er det tilladt at bruge sojamodermælkserstatning på lige fod med komælkserstatning. Derfor kan der laves nogle grundige undersøgelser på babyers eksponering for de hormonforstyrrende stoffer i soja og kønsspecifik adfærd senere i livet. Soja indeholder de såkaldte isoflavoner der ligner det kvindelige kønshormon, som specielt børn er meget følsomme overfor (da de jo selv ikke producere hormoner i større mængder før de kommer i puberteten). For øvrigt er en anden plante vi indimellem spiser, og som også indeholder ret store mængder af hormonforstyrrende stoffer, Thai-basilikum… (ikke alm. basilikum). Derfor er det en dårlig ide at spise masser af soja under graviditet og amning, eller give til små børn (eller thai-basilikum for den sags skyld – men det kræver vist en ret stor forkærlighed for denne krydderurt før man kommer op i udtalte effekter!).

Soja eksponering tidligt i livet og kønsspecifik adfærd hos børn.

Baggrund: Soja-baseret modermælkserstatning indeholder høje niveauer af isoflavoner (hormonforstyrrende stoffer). Disse østrogenlignende stoffer har vist sig at inducere ændringer i seksuelt adfærd hos dyr eksponeret i den tidlige udviklingsfase.

Formål: Vi har undersøgt køn-specifik adfærd i forhold til soja-baseret og ikke-soja-baserede spædbørnsernæring blandt børn i det såkaldte Avon Longitudinal Studiet af forældre og børn.

Metoder: Vi undersøgte 3.664 drenge og 3.412 piger. Fire eksponeringskategorier blev skabt ved hjælp af data fra spørgeskemaer lavet ved 6 og 15 måneder efter fødslen: primært ammet, tidlig modermælkserstatning (almindelig komælkserstatning), tidlig sojamælkserstatning og sen sojamælkserstatning. Køns specifik opførsel blev vurderet ved hjælp af Pre-School Aktiviteter Inventory (PSAI). Associationer mellem spædbørnsernæring og PSAI score på 42 måneder blev vurderet ved hjælp af lineær regression. Post-hoc analyser af PSAI score på 30 og 57 måneder var også gennemført.

Konklusioner: Selvom det ikke var konsekvent gennem hele barndommen, var sojamælkserstatning givet tidligt i spædbarnsalderen forbundet med mindre kvindelig lege-adfærd hos piger på 42 måneder. Soy eksponering var ikke signifikant associeret med at lege-adfærd hos drenge.

Læs originalartiklen her: http://ehp03.niehs.nih.gov/article/fetchArticle.action?articleURI=info%3Adoi%2F10.1289%2Fehp.1103579

Din baby er hvad du spiste – graviditetsvitaminpiller og føtal programmering

Udgivet den af
1

Hvad er føtal programmering?

Føtal programmering er et koncept, der forbinder miljøfaktorer i fosterlivet med risiko for sygdom senere i livet. Epidemiologiske og eksperimentelle undersøgelser har vist, at føtal programmering kan forbindes med udvikling af mange udbredte sygdomme som fx fedme, type 2 diabetes, allergi, mentale sygdomme og knoglesygdomme.

Fosterets miljø er påvirket af mange faktorer, fx den gravides kosts indhold af makronæ-ringsstoffer, mikronæringsstoffer og giftstoffer. Genmassen som sådan påvirkes ikke i fosteret, men de forskellige faktorer kan påvirke hvordan generne kommer til udtryk på en måde, der kan have varig betydning for stofskiftet, og et kritisk spørgsmål er, om føtal programmering tilmed overføres til de næste generationer.

Selv om føtal programmering nu er anerkendt af mange, har man stadig ikke klarlagt de molekylære mekanismer, der ligger til grund herfor. Det er Center for Føtal Programmerings mål at afdække betydningen af moderens kost for barnets helbred.

Læs centerlederens artikel om føtal programmering her.

Flere detaljer om føtal programmering

Fejlernæring i fosterlivet kan ændre den måde, ens arveanlæg bliver udtrykt på efter fødslen. Det sker, fordi fejlernæring kan bevirke, at der bliver sat nogle små ”stop- og startklodser” (methylering) på visse af fosterets gener. Dette kaldes epigenetisk modifikation, og vil føre til en ændret funktion af de gener, individet er udstyret med, og så siger man, at individet har undergået føtal metabolsk programmering. Det menes, at epigenetisk modifikation skal ses som en tilpasning fra fosterets side, således at den måde generne bliver udtrykt på passer med den verden, som individet forventer at bliver født til. Et klassisk eksempel på epigenetisk modifikation ses i insekternes verden, hvor temperaturen er afgørende for, hvilket køn insektet får.

Det har længe været kendt, at føtal metabolsk programmering hos både mennesker og dyr kan have negative helbredsmæssige konsekvenser især senere i livet. Især hvis fosterets forventninger til verden, dvs. de epigentiske modifikationer, viser sig ikke at matche den virkelighed, individet fødes ind i. Man har både hos mennesker og dyr fundet, at individer, der har undergået metabolsk programmering i fosterlivet har en øget risiko for senere i livet at udvikle en lang række sygdomme som f.eks. fedme, type 2 diabetes (gammel mands sukkersyge) og hjertekarsygdomme. Da forekomsten af disse velfærdssygdomme i hele verden er meget kraftigt stigende, vil det have en meget stor samfundsmæssig betydning at kunne forstå årsagssammenhængene mellem fejlernæring i fosterlivet og de senere negative sundhedsmæssige konsekvenser og dermed forhåbentlig også åbne mulighed for udvikling af potentielle behandlingsmetoder.

Selvom forskningen i føtal metabolsk programmering har været i stigning de sidste 10-20 år, har man stadig ikke fundet svar på, hvordan fejlernæring registreres inde i fosterets krop, og hvordan det kan føre til aktivering af de mekanismer inde i cellerne, der bygger stop- og startklodser ind i generne og dermed ændrer deres funktion.

Spørgsmål Center for Føtal Programmering undersøger i forskellige studier pt (klik på linket og læs mere):

Om vitaminpiller under graviditet:

Periconceptional multivitamin use and risk of preterm or small-for-gestational-age births in the Danish National Birth Cohort

Background: The intake of periconceptional multivitamins may decrease the risk of preterm births (PTBs) or small-for-gestational-age (SGA) births.

Objective: We related the timing and frequency of periconceptional multivitamin use to SGA births and PTBs and its clinical presentations (ie, preterm labor, premature rupture of membranes, and medical induction).

Design: Women in the Danish National Birth Cohort (n = 35,897) reported the number of weeks of multivitamin use during a 12-wk periconceptional period. Cox regression was used to estimate the relation between any multivitamin use and PTBs (<37 wk) or SGA births (birth weight adjusted for gestational age >2 SDs below the mean on the basis of fetal growth curves). The timing (preconception and postconception) and frequency of use were also analyzed. Regular users (4–6 wk) and partial users (1–3 wk) in each period were compared with nonusers.

Results: The association between periconceptional multivitamin use and PTBs varied according to prepregnancy overweight status (P-interaction = 0.07). Regular preconception and postconception multivitamin use in women with a prepregnancy BMI (in kg/m2) <25 was associated with reduced risks of a PTB (HR: 0.84; 95% CI: 0.73, 0.95) and preterm labor (HR: 0.80; 95% CI: 0.69, 0.94). No similar associations were shown for overweight women. The adjusted risk of an SGA birth was reduced in multivitamin users regardless of their prepregnancy BMI (HR: 0.83; 95% CI: 0.73, 0.95), with the strongest association in regular users in the postconception period.

Conclusion: Regular periconceptional multivitamin use was associated with reduced risk of small-for-gestational-age births and preterm births in nonoverweight women.

http://www.ajcn.org/content/94/3/906.short

Maternal serum 25(OH)D levels in the third trimester of pregnancy during the winter season

Objective. To measure serum 25(OH)D levels of pregnant women in the last trimester during the winter season and to determine the factors affecting their serum levels.

Methods. In all, 79 pregnant women in the third trimester were examined between November 2008 and March 2009. Serum calcium, phosphorus, alkaline phosphatase, parathyroid hormone, and 25(OH)D levels were measured. Maternal age, education, socioeconomic status (SES), nutrition, dressing habits, and level of sunlight exposure were determined and their correlation with serum 25(OH)D levels were statistically compared.

Results. The mean serum 25(OH)D level of the study group was 11.95 ± 7.20 ng/ml, and the prevalence of severe vitamin D deficiency [25(OH)D < 10 ng/ml] in pregnant women was 45.6%. No association was detected between severe vitamin D deficiency and maternal age, gravidity, skin phototype, benefiting from ultraviolet index, and educational status of the cases. Also in patients who used multivitamin supplements and good SES, 25(OH)D levels were significantly higher (p = 0.046, p = 0.025, respectively).

Conclusions. This study showed a remarkable high rate of vitamin D deficiency in pregnant women during the winter season and we have found high levels of vitamin D in patients supplemented with multivitamins and in ones with good socioeconomic status.

Read More: http://informahealthcare.com/doi/abs/10.3109/14767058.2011.566768

Lad vær med at farve dit hår – ihvertfald mens du er gravid og ammer

Udgivet den af
2

Hårfarve er en hellig ko – en sidste kemikaliebombe mange kvinder for enhver pris ikke KAN undvære når de er gravide og ammer. Miljøstyrelsen fraråder hårfarvning når man er gravid og ammer – se her.  På hvilken baggrund? Se feks denne forelæsning fra DR.dk Alligevel vinder forfængeligheden gang på gang – fordi “moster Olga farvede hår under alle sine 3 graviditeter og hendes børn fejler ikke noget”. Har du skiftet BPA sutteflasken ud? Køber du økologisk for at undgå pesticidrester fordi de er kræftfremkaldende og hormonforstyrrende? Køber du svanemærkede cremer og rengøringsmidler?

Al dette tilsammen er VAND i forhold til hvilken gifftig cocktail en enkelt permanent hårfarvning under graviditeten er. De produkter frisører anvender i deres daglige arbejde, indeholder stoffer, som er klassificeret som CMR-stoffer, dvs. kan være kræftfremkaldende, påvirke vores arveanlæg eller påvirke forplantningsevnen. Desuden indeholder mange produkter stoffer, der er mistænkt for at være fosterskadende eller hormonforstyrrende. Derudover indeholder produkterne stoffer, der af EU’s videnskabelige komité betegnes som stærkt eller ekstremt allergifremkaldende.

Resultat af en undersøgelse: Brug af enhver hårfarve i måneden før og/eller under graviditeten var associeret med en moderat øget risiko for neuroblastoma (kræft hos barnet)

Dr. Suzanne Gilberg-Lenz: “Hair dye and roots dye has far greater opportunity to get into the blood supply sitting on mom’s scalp, and then theoretically into many body tissues and fluids such as breast milk. This is incredibly difficult to study, and it is extremely hard to document any potential harm to mom or baby, but a great opportunity to rethink elective exposures we subject not only our kids to, but also ourselves.” Ultimately, Dr. Gilberg-Lenz thinks we should all be looking at the big picture. “We seem pretty concerned about environmental hazards — what about the crap we put directly on and in our bodies? Think about only putting on stuff you would actually eat or feed your kids.” Read more: http://www.momlogic.com/2009/10/breastfeeding_hair_dye.php#ixzz1TUSSkUtX

Derfor: der er generelt ikke nogle permanente hårfarver der kan bruges uden risiko for allergi og cancer, og slet ikke nogen der er hverken “økologiske” eller “henna” nok og derfor OK når man er gravid og ammer.

Dig og dit ufødte eller nyfødte barn får af hårfarvningen tildelt en risiko for cancer (non-Hodgkin’s lymphoma, multiple myeloma, acute leukemia, blære cancer), samt højst sansynligt tilført en ordentlig dosis mere i den hverdagskemikaliesuppe der mistænkes for tilsammen at give blandt andet nedsat fertilitet, misdannede kønsorganer og testikelcancer i varierende grad. Det er bare utroligt svært at dokumentere denne form for toksikologi – bla fordi mange af effekterne først optræder når dit barn er blevet voksent!

Derudover er forholdene for din kvindelige frisør, der måske er gravid, yderst problematiske. Hvad så med de “Grønne Saloner“? Eller “økologiske” farv selv hårfarver? Kan de ikke gå an lige den ENE gang under graviditeten jeg har lyst til at farve hår, eller mens jeg fuldammer til barnedåben?

NEJ synes jeg – risikoen er for stor for gravides ufødte børn eller babyer der ammes. Et 3-dages AMU kursus, ti udvalgte kemikalier der skal undgås, “særlig opmærksomhed” på allergi, samt servering af økologisk the og kaffe.. det ender jo med at være et lotteri om lige præcis den grønne frisør du sidder hos er teknisk dygtig nok på kemikalieområdet til at dit ufødte barn undgår cancer og hormonforstyrrende effekter, og her er et 3 dages AMU kursus ikke godkendt synes jeg.

Men der findes frisører der generelt er bedre end andre – og feks kan man jo få sig et nyt look ved klipning eller bare nyde at blive nusset om på den fede måde.. det er for mange også en del af oplevelsen.

Zentz er den frisørkæde der har været frontløber på området i mange år. Efter at ophavskvinden udviklede allergi allerede under sin læretid, forsvandt allergien efter barsel, men da hun vendte tilbage på arbejde, kom allergien også tilbage og blev kun værre og værre for hvert nyt produkt, hun arbejdede med. Zentz har nu duftfrie hårplejeprodukter, (og desværre alt for mange med stærke parfumestoffer i) og diverse hårfarver – men jeg ville aldrig selv vælge at få farvet mit hår med en permanent hårfarve under graviditet eller amning uanset hvor økologisk frisøren mener den permanente hårfarve er.

Min egen frisør afviser gravide kunders ønske om permanent hårfarvning af etiske grunde, og prøver at overtale dem til at få lavet striber istedet hvis de insisterer (hvilket har langt mindre kemikalie kontakt med huden). Selvom striber heller ikke er helt OK når man er gravid/ammer pga dampene man indånder, giver det ham max points i min bog! Mange frisører er nemlig mere optaget af cash end kundernes helbred.

En yderligere ting der er meget vigtigt omkring hårfarve: har du først fået en hennatatovering én gang i dit liv (feks på ferien med sol og sommer), eller en mørk hårfarvning da du var yngre (med kemikaliet PDD) er du i risikogruppen af dem der kan udvikle en akut reaktion mod det samme farvestof igen (det findes i mange mørke permanente hårfarver – også hennafarver), med hospitalsindlæggelse og permanent allergi til følge. Se her.

Maternal hair dye use and risk of neuroblastoma in offspring. Undersøgelser har antydet en sammenhæng mellem mors brug af hårfarve og forhøjet risiko for kræft hos børn. Resultaterne af denne undersøgelse: Brug af enhver hårfarve i måneden før og/eller under graviditeten var associeret med en moderat øget risiko for neuroblastoma (kræft hos barnet).

Personal Hair Dye Use and Cancer: A Systematic Literature Review and Evaluation of Exposure Assessment in Studies Published Since 1992. Sammenhæng mellem brug af hårfarve og non-Hodgkins lymfom, myelomatose, akut leukæmi og blærekræft blev observeret i mindst en godt designet undersøgelse med detaljerede eksponeringsvurderinger. Resultater for blærekræft undersøgelser tyder på, at delmængder af befolkningen kan være genetisk modtagelige for effekter af hårfarve.

.

Gravide og deres indhold af miljøgifte – stort USA studie

Udgivet den af
Svar

Denne undersøgelse har målt indholdet af mange forskellige miljøgifte i gravide kvinders kroppe – for at få det ordentlige billede af eksponering af gravide som der tidligere ike har været i stor målestok. Undersøgelsen giver et billede af at gravide har samme indhold af miljøgifte som ikke gravide kvinder (næsten ihvertfald), og her er et billede af fordelingen de forskellige stoffer i kroppen.. altså dem man kender og KAN måle!

Fra toppen: blå = rygning, grå = tungmetaller (støv, tun/fisk, trykimpregneret træ, (eks)rygning), lyseblå= pesticider (konventionel frugt og grønt, blomster/stueplanter), orange = flammehæmmere (støv pga afdamper fra elektronik, bilsæder, møbler), grønne = sodpartikler (fra grill, bilos, brændeovn), lilla = phtalater (sko af gummi, badedyr, oppustelig swimmingpool, gammelt legetøj, gadjets af blødt, stinkende gummi). Dertil kommer folks indhold af fluorstoffer – de fleste er med meget stor sansynlighed ikke medtaget her, da det stadig er meget svært at måle folks indhold (fordi producenterne ikke har pligt til at afsløre præcise blandinger og deres sammensætning).

Number of chemicals detected by chemical class in U.S. pregnant women, NHANES subsample B [metals, cotinine, organochlorine (OC) pesticides, phthalates, brominated flame retardants (PBDEs), and PAHs], 2003–2004 (n = 54). Each vertical bar represents one study participant. Other subsamples showed similar results.

Link til undersøgelsen.

 

Fluorkemikalier – fertilitet, baby og amning

Udgivet den af
14

Fluorkemikalier – PFC’er (polyfluorinated chemicals) er det vand og fedtafvisende kemikalie du spiser og som kommer fra papiremballagen til melblandinger, micropopcorn, margarine, bagepapir, madpapir, bager rugbrødsfedtpapir. Som du  smører dine sko ind i (impregnering, skosværte, læderfedt), steger din mad på (teflon), spiser af (engangsservice, junkfoodemballage, engangskaffekrus) eller har på kroppen (regntøj, nyt tøj, vandafvisende outdoorbeklædning).

De findes i din fladskærm, din brandslukker, din computer, din sofa, din skivoks, etc, etc…. dvs pænt meget over det hele desværre. Det anderledes og nye ved denne type kemikalie, er at de viser effekter i meget meget små doser, hvorfor det er vanskeligt at forbyde dem (så små mængder at det ligger under “tilfældighedsgrænsen” i mange produkter – dvs ikke tydeligt om det er bevidst eller ubevidst iblandet). Fluorstoffer ophobes i proteinvæv, nye, hjerne og blod hos mennesker (og dyr) og kan være mange mange år om at forlade kroppen igen (en halvering af din krops PFC mængde kan tage op til 8 år!). De værste PFCer er nu forbudt, men nye typer af PFCer med samme virkninger er erstattet med de gamle typer.

Vil du gerne undgå fluorstoffer så er det mest vigtige:

Spis frisk mad -  ikke papiremballageret mel, mad, margarine, junkfood, frostmad (eller mad/drikke af engangsservice)

Impregner ikke dit tøj, sko og møbler, og slet ikke med spray, og undgå at påføre ski voks (glider) ved opvarmning

Køb ikke vandafvisende outdoor tøj (eller skift til Fjellræven tøj samt deres Greenland Wax impregnering uden fluorstoffer).*

Køb patagonia regntøj (det mærke der er længst fremme omkring udfasning af fluorstoffer, bekræftes også i tests)

Køb brugt tøj og polstrede møbler (impregneringen er slidt af) – vask nyt tøj før brug

* Flyverdragter af mærket Troll er fri for PFC’er

En ny videnskabelig artikel fra den (meget forskningsmæssigt brugte) danske fødselskohorte af kvinder og børn viser mange foruroligende sammenhænge med fluorstoffer (PFC). PFC niveauerne var stabile gennem graviditeten og viste en god sammenhæng med navlestrengsblod fra baby efter fødslen. Undersøgelsen viste en lavere fødselsvægt ved højt indhold af PFC hos mor, og større risiko for for tidlig fødsel. Høje PFC niveauer hos mor viste sammenhæng med en længere ventetid før man blev gravid – og større risiko for infertilitet steg med op til ca 150%  når man sammenlignede de laveste mor-PFC niveauer med de højeste. PFC niveauer viste også negativ sammenhæng med længden af amning for flergangsfødende (eller med ammestop inden 6 md).  Artiklen kan findes her.

Derudover viser fluorstoffer i andre undersøgelser sammenhænge med adfærdsforstyrrelser som ADHD hos børn (her), samt stofskiftesygdomme i skjoldbruskkirtlen (her).

Artikel om fluorkemi i svanemærkede produkter her.

Vil du vide (meget) mere om hormonforstyrrende stoffer så læs Global Økologi’s temanummer her.

Uddrag:

“Det er de per-fluorerede stoffers effekter, vi ved mest om. Fordi de skyer olie ophobes de
ikke i fedtvæv, men de er også vandskyende, så de udskilles ikke direkte i urinen. Samtidig
er de per-fluorerede stoffer så stabile, at kroppens sædvanlige udskillelsesmekanismer
– der gør stofferne vandopløselige – ikke virker. I stedet binder PFC’ere sig næsten udelukkende til proteiner og findes derfor i blodet, lever, nyrer, lunger og hjernen.
Per-fluorerede stoffer er ekstremt bioakkumulerbare, og de har de længst kendte halveringstider i mennesker af nogen som helst kemikalier – helt op til 4-8 år!! Det betyder, at hvis man jævnligt udsættes for stofferne, så bliver indholdet i blodet ved med at stige.

En undersøgelse af 105 danske mænd i 2009 viste at de, der havde et højt indhold af PFOA og PFOS i blodet, havde under halvt så mange normale sædceller som de, der havde et lavt indhold. Den lavere sædkvalitet havde ingen sammenhæng med røg og fedme. Et andet studie af 1240 danske kvinder viste, at de med højt indhold af PFC’ere havde sværere ved at blive gravide – det tog dem ½-1 år ekstra. Højt PFC indhold i moderen påvirkede også børnenes fødselsvægt. På DTU-Food er man lige nu ved at undersøge om en række poly-fluorerede stoffer, som bl.a. kommer fra emballagen over i mikrobølge- popcorn, kan binde sig til det mandlige kønshormon og på den måde være hormonforstyrrende. Andre nylige studier antyder også sammenhænge mellem et højt indhold af PFC i menneskers blod og øget kolesterol tal og fedme, samt for kvinder højere risiko for sygdomme i skjoldbruskkirtlen. Hvordan stofferne præcist laver ravage i kroppen er stadig uklart, men der er lavet en række studier – mest på rotter – der forsøger at afdække mekanismerne. Noget tyder på, at proteiners bindinger til fluorerede stoffer forhindrer proteinerne i at virke, som de skal.

I et igangværende studie, foretaget  på KULIFE, DTU-FOOD sammen med University of Toronto af dansk, svensk og canadisk papir og pap til fødevarer, blev der fundet PFC imprægneringsmidler (diPAPS) i 42 ud af 71 målte prøver, med niveauer på op til 10 mg/kg fødevare. Stofferne var især til stede i høje niveauer i nogle, men ikke alle popcornposer til mikrobølgeovne, men også i emballager som papirposer til tørre fødevarer, cookiebags, fastfood bokse, kartonæsker
til frosne fødevarer og i mellemlægspapir.”