Tag-arkiv: udvikling

Brain tax

Udgivet den af
Svar

Denne artikel er fra Environmental Helth Perspectives, og den omhandler de samfundsmæssige omkostninger ved, at vores børn bliver en lille smule dummere hver i sær af de kemikalier de omgiver sig med (og deres mor, da hun var gravid).  Originalartiklen kan findes i linket nederst.

“Hjerne-skat” eller “Brain Tax”: Estimering af miljø-kemikaliers skadelige virkning på befolkningens IQ

Mange undersøgelser viser effekten af ​​forskellige kemikalier i miljøet på børns neurologiske udvikling som “klinisk ubetydelige.” Men denne betegnelse, der beskriver det for det enkelte barn, afspejler ikke altid de bredere konsekvenser af eksponering for den samlede befolkning, dvs at en mild, men hyppig indvirkning kan tilføje op til en betydelig byrde for hele samfundet. En ny analyse opstiller prioriteter for at reducere de skadelige neurologiske konsekvenser for amerikanske børn i alderen 5 år og yngre [EHP 120 (4) :501-507; Bellinger].

Forfatteren vurderede befolkningseffekten af ​​forskellige risikofaktorer, herunder udsættelse for kemikalier, på Full-Scale IQ (FSIQ) score. FSIQ værdier er en nyttig foranstaltning til en sådan vurdering, fordi tidligere undersøgelser har vist, at disse scoringer svarer til arbejds produktivitet og tilhørende livsløn. FSIQ kan derfor bruges til at vurdere de økonomiske konsekvenser for forskellige risikofaktorer.

Præterm fødsel resulterede i den største negative belastning for samfundet, med et anslået tab på mere end 34 millioner IQ points, efterfulgt af bly eksponering på 22,9 millioner tabte point. Organophosphat pesticider (pesticider) og adfærdsforstyrrelser (attention deficit / hyperactivity disorder) resulterede i både estimerede tab på mere end 16 millioner points, jernmangel i 9,4 millioner punkter, pædiatrisk bipolar lidelse med 8 millioner points, autisme spektrum forstyrrelser i 7 millioner points, hjerneskade med 5,8 millioner points, og dårlig trivsel med 5,3 millioner points. De resterende risikofaktorer resulterede et i skøn over det akkumulerede IQ tab på mindre end 1 million point hver. Interaktionen mellem faktorer eksisterer uden tvivl, selv om den nuværende undersøgelse ikke var i stand til at vurdere disse.

Et overraskende resultat var, at en stor del af de samlede anslåede tabte IQ points forbundet med bly, sås for børn i den nederste del af “bly i blodet” fordelingen, – overraskende fordi så mange børn har lave niveauer af eksponering. Men forfatteren vurderer, at de nuværende reduktioner i USAs blyeksponering alligevel har “reddet” mere end 100 millioner IQ point mellem 1976-1980 og 2005-2006 (fra den Nationale Sundhed og Ernærings Undersøgelse). Dette tyder på, at lignende reduktioner i nationer, hvor bly eksponering fortsat er høj kan resultere i dramatiske forbedringer i nervesystemets udvikling på befolkningsniveau.

Link: Holtcamp W 2012. Brain Tax: Estimating the Population-Level Impact of Environmental Chemicals on IQ Scores. Environ Health Perspect 120:a165-a165. http://dx.doi.org/10.1289/ehp.120-a165b

Velkommen til hjemmeuniversitetet: Gift i vores hjerner, Mad i fosterstadiet og senere sygdom, og Kan koens råmælk hjælpe for tidligt fødte børn?

Udgivet den af
Svar

Danskernes akademi er en række letforståelige forelæsninger på video fra DR.dk – en oversigt kan findes her. Her er de af dem jeg synes er allermest spændende – 3 spændende forelæsninger til dig – som du kan nyde lige fra sofaen. Velkommen til hjemmeuniversitetet!

Gift i miljøet er gift for vores hjerner

Professor Philippe Grandjeans forelæsning handler om tidlig programmering – altså det faktum at en meget stor del af folks sundhed i såvel barne- som voksenalder bestemmes allerede under graviditeten. Forelæsningen varer 18:57 min.

Hjernen dannes meget tidligt under udviklingen, og den tidlige udvikling er afgørende for, hvordan vi fungerer som voksne, både hvad angår intelligens, og hvad angår adfærd. Først troede man, at fostret var beskyttet inde i livmoderen, men man opdagede så, at dette ikke var tilfældet på grund af påvirkningen fra bly, kviksølv og flere andre stoffer. Nu står vi over for en revolution, fordi vi må tage vores vurdering af kemiske stoffer op til revision:

Hvor skadelige kan de være, hvis de påvirker os under de mest følsomme livsstadier?
Og kan disse påvirkninger også medføre sygdomme af forskellig art?

Mad i fosterstadiet og senere sygdom

Mette Olaf Nielsen fra Københavns Universitet fortæller om, hvordan ernæring i fosterlivet kan programmere stofskiftet resten af ens liv. Forelæsningen varer 22:20 min.

Forelæsningen handler om, at ernæring i fosterlivet kan programmere stofskiftet senere i livet. Man ved fra hungerskatastrofer rundt om i verden, at kvinder – der har været alvorligt underernærede, mens de er gravide – typisk vil føde mindre og tyndere babyer. Det er dog først de seneste 20-30 år, man er blevet klar over, at hvis man er født lille og tynd, så har man en større risiko for at udvikle de sygdomme, man kalder velfærdssygdomme, dvs gammelmands sukkersyge, fedme og hjertekar-sygdomme senere i livet. Lige præcis de sygdomme er et voldsomt stigende problem i hele den vestlige verden, og også i mange af de ulande, som har haft en kraftig vækst i levestandarden gennem de seneste årtier.

Man taler om, at det næsten har karakter af en epidemi, og hvis man ikke bliver bedre til at forbygge disse sygdomme, kan det være en bombe under hele vores velfærdssystem. Man kan naturligvis ikke lave forsøg på mennesker for at finde ud af, hvorfor man har større risiko for at blive syg senere i livet, hvis man har være underernæret som foster, og hvordan den kedelige sammenhæng eventuelt kan brydes. Derfor har Mette Olaf Nielsen ved Københavns Universitet arbejdet med får for at undersøge disse spørgsmål. Disse forsøg har vist, at stofskiftet i kroppen og de hormoner, der styrer stofskiftet kan “fejl-programmeres” af en forkert ernæring i fosterlivet. Og den programmering betyder, at man ikke har godt af at spise for meget og for fed kost som barn og ung.

Kan koens råmælk hjælpe for tidligt fødte børn?

Ph.d.-studerende Lise Aunsholt fra Syddansk Universitet fortæller om sit forskningsprojekt.

Politisk ukorrekt mad til børn

Udgivet den af
4

Hvad har I spist i dag?

Inden du svarer, så må jeg lige lave en husker på dette indlæg – “Konklusionen på undersøgelsen var at BPA og ftalat eksponering markant reduceres når forsøgspersoners kost består af fødevarer med begrænset emballagebrug”

I morges startede vi med pandekager lavet af mandler, sesam, kardemomme, nykværnet havremel, ghee (klaret smør = smørfedt) og flere æg. Altsammen opbevaret i glasbeholdere – ghee holder sig flere uger i en glasbøtte på køkkenbordet. Hertil multivitaminpille og kalkpille og fiskeolie – Cod Liver Oil Vitamin D fra Nordic Naturals. Til aften får vi ofte fisk paneret i rugmel og ghee/olivenolie og grøntsager. Pasta er ikke bandlyst, men aldrig en basisdel af aftensmaden (for så spiser mindstebarnet KUN det). Pasta, hvidt brød, banan og mælkeprodukter må mindstebarnet ikke få i større mængder, lægeordineret, da hun ellers får kronisk og svær forstoppelse (som RIGTIG mange børn i dag har, og forældrene er oftest uvidende om tilstanden, der kan give tynd mave og urin/afføringsinkontinens som symptom).  Vi var uvidende om at hun levede af hvide nybagte boller i mere end et år i den gamle børnehave…og har stadig problemer her 9 md senere.

Vi får også tit æggekage med grøntsager og supper lavet på hjemmelavet, langtidskogt fond af vores egne øko høns, med æggeblommer i. Med rugbrød til. Eller kanin-hvidløgsleverpostej. Nammernam – og de har spist grønkål fra haven, æbler og græs i lange baner hele sommeren.

På denne hjemmeside: www.nourishingourchildren.org findes oplysninger om meget vigtige vitaminer der fordrer børns udvikling, og hvor de findes.”Problemet” er bare at de findes i smør, æg, fisk, kød og indmad. Og det er til tider meget politisk ukorrekt eller besværligt (og børnekulturelt “AAD!”) at give sit barn rigtig meget æg, lever, fisk, kød med fedtkant, skaldyr og fedtemadder. Og er der ikke noget med A-vitaminforgiftning?!

Og jeg mærker vegetarenes og klimafolkets ånde i nakken når jeg snakker kød og fedtemadder. Men jeg synes det er vigtigt – og jeg er intuitivt og videnskabeligt ret overbevidst om at det er det bedste for børn – eller rettere: det værste for børn, hvis de ikke får mad inkl ovennævnte ting.

Hvorfor synes jeg det er vigtigt?

Vigtige næringsstoffer er nødvendige for hjernens udvikling, og uden dem, kan børns udvikling blive forsinket, afbrudt eller aldrig realiseret. Men det betyder ikke at vi ikke herhjemme kan have vegetardage – for det har vi minimum en og gerne to af om ugen. Men med æg og bønner til hver gang. Mange børn spiser nærmest udelukkende pasta, brød, ris og mælkeprodukter – ofte fedtfattige. De fleste af de vigtige næringsstoffer findes i følgende fødevarer: levertran og lever, smør og æggeblommer fra græs-fodrede dyr. Nogle af næringsstofferne findes i fisk og skaldyr og kød af græs-fodrede dyr. Disse fødevarer er alle animalske fødevarer, og alle de højt fedtindhold, højt kolesteroltal – og er fødevarer, som vi ofte får besked på ikke at spise. Og der er relativt få af os og vores børn, der rutinemæssigt spiser dem. Og det tror jeg er et problem for børns udvikling – og jeg tror at en del af de adfærds- og sindslidelser børn og unge (og voksne for den sags skyld) har i dag, kan bedres af et bedre valg af madvarer i dagligdagen. For ikke at snakke fertilitet -> kolesterol/fedt= basisbyggesten for kvindelige kønshormoner.

Og hvad er al snakken om “græsfodrede dyr”? Det går på at en ko der står indenfor det meste af året og spiser en foderblanding af majs og soya feks, slet ikke producerer den samme slags smør og kød som øko-koen, der græsser det meste af året og derudover får hø dagligt. Det ændre simpelthen sammensætningen i fedtet fra dyret, at de får lov at spise græs (deres naturlige foder – og ikke feks soya). Fedtsyrer er er über-vigtige for krop og hjerne. Og PS: det er nu du skal hamstre sommersmør til vinterhalvåret! LIGE NU er den fuld af gode fedtsyrer fra saftigt sommergræs.

“Men vi spiser ikke kød og smør – men masser af tofu og drikker sojamælk istedet”. OK – men læs lige her først. Eller er du hoppet på Quorn vognen? Jeps – men så læs også lige denne inden du hælder alt formeget processeret mykoprotein lavet af skimmelsvamp indenbords.

Vigtige næringsstoffer for hjernens udvikling og de ​​fødevarer, de findes i:

Vitamin A – levertran, lever, smør og æggeblommer fra græs-fodrede dyr

Vitamin D – levertran, skaldyr, svinefedt, smør og æggeblommer fra græs-fodrede dyr

Cholin – torskelevertran; æggeblommer fra græs-fodrede dyr

DHA – levertran, lever, smør og æggeblommer fra græs-fodrede dyr

Zink-Rødt kød af græs-fodrede dyr, skaldyr (specielt østers!)

Tryptofan – Kød af græs-fodrede dyr

Kolesterol – Fisk og skaldyr, mejeriprodukter, æg og kød af græs-fodrede dyr

En bemærkning om vitamin A
Desværre har offentligheden fået en masse misinformation om vitamin A. Hvis du kigger på bagsiden af ​​en dåse tomater, vil den sige at tomater indeholder en vis mængde af vitamin A. Der er mange bøger om ernæring, der siger at du får masser af A-vitamin ved at spise gulerødder og grønne grøntsager. Men når vi slår A-vitamin op i biokemi- lærebøgen, lærer vi, at der ikke er A-vitamin i vegetabilske fødevarer. Den forekommer kun i animalske fødevarer. Plantemad indeholder forstadier til vitamin A, som kaldes carotener.

Caroten omdannes til A-vitamin i tarmen hos dyr og mennesker. Den caroten med den højeste omregningsfaktor (det vil sige, den der mest let omdannes) er beta-caroten. Forskellige enzymer og vitaminer er nødvendige for at splitte beta-caroten i molekyler ad til rigtig vitamin A. Det tager mindst 6 molekyler af caroten til at producere et molekyle af vitamin A.

Så selvom det er rigtigt, at mennesker kan konvertere nogle carotener i deres mad til vitamin A, er der mange ting der kan forstyrre denne konvertering. Og babyer og børn har ikke denne konvertering overhovedet. Dette er grunden til babyer og børn i voksealderen helt op til 18 år har brug for mere vitamin A i deres kost (i forhold til kropsvægt) end voksne gør. Derfor er det rigtig godt med levertran af de rigtige fisk og renset for miljøgifte – for de har virkelig har brug for letoptagelig vitamin A. Bøger om spædbørnsernæring tilbage i 1930′erne og 1940′erne anbefalede 2 teskefulde af torskelevertran om dagen til børn 3 måneder +.

Se her for mere info om børn og doser af vitamin A, torskelevertran, vitamin D anbefalinger mfl.

En bemærkning om D-vitamin
Hvad forskning om D-vitamin fortæller os er, at medmindre du er en fisker, landmand eller på anden måde udendørs i troperne og udsættes jævnligt for at hovedhøjde sollys, du er usandsynligt at skaffe tilstrækkelige mængder af D-vitamin fra solen. Historisk set var balancen i ens daglige behov, som mad. Moderne kost normalt ikke giver tilstrækkelige mængder af D-vitamin, dog delvist på grund af den tendens til fedtfattige fødevarer, og dels fordi vi ikke længere spiser vitamin-D-rige fødevarer som æg fra høns, der rejses uden og fede fisk som Kippers og sild.

Derfor: Light produkter og fedtfattige kød og mejeri-varer er IKKE sundt – og slet ikke for børn. Det mangler simpelthen hjernefedtsyrer og kolesterol-byggesten for kroppens hormoner. Så drop fedtforskrækkelsen, og spis lidt flere fedtemadder, sardiner og æg. Børnskal smage en ting op til 20 gange før de rigtigt kan lide mange ting. Min unges ynglingsret er friterede ansjoser!

Og så kom denne her i dag: “Gravide kvinder, der spiser fedtfattig yoghurt, har større risiko for at deres barn udvikler astma og høfeber end hvis de ikke spiser det. Det viser en dansk undersøgelse, der netop er offentliggjort på BBCs hjemmeside.”